Om mig

Til din behandling møder du Mie

Jeg er 51 år, gift med Stig og har tre piger på 16, 20 og 23 år. Min uddannelse Psykoterapeut og Master Hypnoterapeut har jeg taget på Hypnoseskolen i Århus.


Jeg stiftede for første gang kendskab til hypnose, da jeg på et tidspunkt i mit liv led af voldsom sygdoms-/dødsangst. Jeg havde fået mange psykologbehandlinger, hvilket havde været godt, men det var hypnosen, som gjorde den store forskel for mig. Jeg var meget overrasket over, hvor hurtigt og effektivt behandlingerne virkede på mig. Jeg besluttede, at jeg selv måtte lære teknikkerne, så jeg kunne hjælpe andre på samme måde, som jeg var blevet hjulpet. Jeg tog derfor en Master uddannelse i NLP og hypnoterapi fra Hypnose-skolen i Århus.


Fra 2001 til 2017 har jeg arbejdet som folkeskolelærer. Jeg har haft alle klassetrin op igennem årene. De sidste 10 år havde jeg udelukkende 10. klasse elever.  Jeg er desuden uddannet som psykologbaseret AKT-lærer. Dette er en 3-årig uddannelse i, hvordan man samtaler med børn og unge indenfor adfærd, kontakt og trivsel. Teorien er baseret på en kognitiv, anerkendende og systematisk tilgang til mennesket.


Jeg har altid set mennesket som værende en kompleks helhed af det fysiske, psykiske og det sjælelige legeme. Jeg tror på, at tingene hænger sammen. Derfor er det naturligt for mig, at hvis man har uro i kroppen og tankemylder i hovedet, så må man bremse den ene del, for at stoppe den negative spiral. Her har jeg udover hypnosen haft stor nytte af at meditere. Jeg har udøvet mindfulness og meditation i 10 år.


Jeg har en passion for heste. De har været en stor del af mit liv, siden jeg var helt lille. Jeg har tilbragt mange timer med store heste og dressuren, men har de senere år skiftet til den islandske hest. Samværet med hesten giver mig en indre ro, som bare mærkes helt ind i sjælen. Det er derfor meget naturligt for mig at inddrage hestene, der hvor det giver mening for klienten.


  • Certificeret Pykoterapeut v. Hypnoseskolen i århus
  • Certificeret Master Hypnoterapeut v. Hypnoseskolen i Århus
  • Certificeret Master NLP Practitioner v. Hypnoseskolen i Århus
  • Certificeret Hypnoterapeut v. Hypnoseskolen i Århus
  • Certificeret NLP Practitioner v. Hypnoseskolen i Århus
  • Psykologcertificeret AKT-vejleder
  • Gruppeleder, Selvhjælp Silkeborg
  • Mentor
  • Foredragsholder
  • Individuel præstationsoptimering/coaching v. Raundahl Performance
  • Meditation, krop og nærvær v. Bitten Malling Beck
  • Mindfulnesskursus v. Morten Hecksher
  • Uddannet folkeskolelærer fra Silkeborg lærerseminarium

Du skal vælge hypnoterapi hos os, fordi jeg har stor erfaring fra mine tidligere erhverv samt mine uddannelser og personlige oplevelser.


I mine 16 år som lærer er jeg fuldt fortrolig med alle de udfordringer, det bærer med sig at gå i skole, hvad enten du går i 0. klasse eller 3g. Jeg har haft utallige elever til eksamen og ved især, hvad det vil sige at have eksamensangst.


Jeg er både uddannet folkeskolelærer, AKT-vejleder, NLP behandler og hypnoterapeut, hvilket giver mig et godt grundlag i forhold til at møde dine udfordringer.


Elitesport er en stor del af min familie og mine døtres hverdag, og jeg har oplevet på tæt hånd, hvilket pres der ligger på eliteidrætsudøverne til træning, kampe, i ferier, til ungdomsverdensmesterskaber og generelt alle aspekter af livet som professionel idrætsudøver.

Jeg startede MW HypnoTerapi, da jeg i 2016 blev færdiguddannet hypnoterapeut. Jeg havde inden da taget andre uddannelser i samme felt, da jeg i en stor del af min tid som lærer  altid blev draget mod de elever, der havde særlige udfordringer. Jeg mærkede stor motivation og glæde i at undervise og guide dem mod et mere positivt livssyn.


Da Andrea har en lille, brændende iværksætter i sig, blev vi enige om, at det efter fire år var tid til at udvide klinikken. Dels med nye, innovative behandlingstyper samt en større indsats for at udbrede mit budskab på for eksempel sociale medier. Den del sørger hun for.